På Kildebjerg Skovvej har Ole og Laila boet 11 måneder i et helt almindeligt nybygget hus. Ser man efter, så er der dog alligevel forskellige ting, der indikerer, at det alligevel ikke er et helt almindeligt hus. Huset er nemlig bygget efter energiklasse 2020-standard, som stiller ekstra høje krav til energiforbruget. HD Bolig i Silkeborg har stået for byggeriet, og de har været meget interesserede i processen med Ole og Laila, der som en af de første kunder gik hele vejen med bæredygtigt byggeri.
Hele carportens flade tag er dækket af solceller. De ligger helt fladt, så man kan næsten ikke kan se dem. Normalt står solceller på skrå for at få mest muligt sol, men merudgiften til at få et par paneler ekstra, når håndværkerne alligevel var i gang, var så lille, at det alligevel gik lige op. Og så passede det også lige med, at cellerne dækker hele taget, samtidig med at arkitekturen bevares.
Under den flotte japanskinspirerede have ligger slangerne til jordvarmen. Varmepumpen drives af strømmen fra solcellerne, så det regnskab går i nul. Det fungerer upåklageligt. Sammen med 3-lags energiruder og genvex er indeklimaet helt i top. ”Selv når man kommer hjem efter en hel uge hjemmefra, er her ikke indelukket. Som i alle moderne huse dufter det som om, der lige er blevet luftet ud”, fortæller Ole.
Huset er også godt isoleret med ekstra isolering i både vægge, gulv og loft. Loftet er isoleret med papiruld og tømreren var så begejstret, at det fra nu af er en fast del af sortimentet. Papiruld er langt mere behageligt og miljøvenligt at arbejde med i forhold til glas- og stenuld. Egentlig ville Ole gerne have haft papiruldsisolering alle steder, men det dur ikke i væggene, da det kan sætte sig og synke sammen med tiden.
Energiruderne, isoleringen og jordvarmen er et godt match. I vinter vågnede Ole og Laila en søndag morgen til et hus med kun 17 graders varme. De fik fat i vvs-manden, som kunne berolige med, at det første år i et jordvarmeanlæg altid vil byde på lufthuller, som skal ud af systemet. Til gengæld kunne han fortælle, at problemet havde været der siden om fredagen. Der var altså gået to kolde vinterdage uden varme på, før temperaturen faldt så meget, at det for alvor kunne mærkes. Få timer efter, at luften var ude af rørene, var temperaturen i huset igen normal.
I carporten holder en elbil – en Nissan Leaf. Den bliver selvfølgelig opladet med strømmen fra solcellerne på carporten.
”Vi synes, vi lever et liv i luksus”, fortæller Ole og fortsætter: ”Vi kan køre bil med god samvittighed både over for pengepungen og miljøet, vi kan bruge tørretumbleren med god samvittighed, ja, vi kunne sågar sætte lyskæder op i hele forhaven til jul, uden at skulle tænke over strømforbruget, hvis vi ville. Folk har ofte en ide om, at det er svært og hårdt at spare på energien og leve mere bæredygtigt, men vi synes jo, vores hus beviser det modsatte.” Forbruget det første år til strøm, varme og ”benzin” til elbilen har været ca. 5.000 kWh – og solcellerne har genereret over 7.000 kWh.
Forbruget er altså helt Co2-neutralt, og her bidrager den flotte nyanlagte køkkenhave bag huset også. ”Her kunne vi næsten blive selvforsynende”, smiler Laila og fortæller, hvordan den tidligere økologisk dyrkede landbrugsjord giver fantastiske krydderurter og i år særligt flotte squash.
Ole og Laila har også tænkt den mentale bæredygtighed ind i byggeriet. De er begge meget betagede af Japan, og derfor er forhaven anlagt som en traditionel japansk have med et ’hav’ af hvidt grus og landskab af store sten, træer og mosbeklædte ’bakker’ og ’øer’. Haven skal gerne være en oase, der indbyder til ro og fordybelse. Og igen spiller bæredygtigheden en rolle: Alle stenene i haven er her fra området – en stor del endda fra selve byggegrunden.
