Det intelligente hus

Højteknologisk Kildebjerghus indtager aviserne

Det er ikke kun familien Gorm Pedersen, der er vilde med deres højteknologiske lavenergihus, som netop nu skyder op på Kildebjerg Skovvej.

Jyllands Posten og flere andre aviser er så fascinerede af husets intelligente features, at fremtidshuset erobrede masser af spalteplads i efteråret.

Man kan da heller ikke andet end at blive særdeles imponeret af Kildebjerg-huset, der er et af landets mest intelligente. Huset har blandt andet stand-by-strøm, intelligent gulvvarmestyring og automatisk solafskærmning centralt styret via touch screen eller iPad.  

I bedste FBI-stil er nøglerne erstattet af et avanceret sikkerhedssystem, der genkender fingeraftryk, ligesom et indbygget kamera genkender de faste beboere og tilpasser elektricitet og varme i de rum, personerne hver især plejer at opholde sig i.

Rasmus og Christél Gorm Pedersen flyttede ind i drømmehuset i november – noget senere end planlagt på grund af isvinter, askesky og sommerens skybrud